På tur! 🚌
Underviser: György (tlf.: 23396280)
Dag: Lørdag d. 6. september
Pris: 100,- kr.
Uanset om du er nybegynder eller har prøvet det før, er du mere end velkommen. Vi mødes ved Vrange Skov, skifter hurtigt til tøj, der må blive vådt – og så er vi klar!
Haraldsted Sø venter med kanoer, der står klar til at tage dig og dine venner med ud på en oplevelse fyldt med vand, teknik og teamwork. Vi sejler, lærer at styre en kano, øver os i at kæntre og redde hinanden – og selvfølgelig griner vi en hel masse undervejs!
Til frokost slår vi lejr og laver mad sammen på Trangia midt i naturen – hyggeligt og lækkert. Der bliver også tid til at slappe af i solen, dele sjove historier - hvis vejret tillader det. Det er en perfekt kombination af action og afslapning. Du får masser af frisk luft, gode grin og fællesskab med andre unge.
Du er i gode hænder: György er uddannet instruktør i både kano og SUP, så sikkerheden er helt i top – og stemningen ligeså! 😉
Medbring: Skiftetøj, tøj til vejret, badetøj og håndklæde, drikkedunk, snacks, solcreme, solbriller, solhat og måske en kage til deling?
Mobiltelefon er på eget ansvar!