+45 57 62 76 50 // ungdomsskolen@ringsted.dk

TEK-værksted

Klassetrin: 0. til 10. klasse
Varighed: Aftales individuelt
Afvikles i: uge 33 2025 - uge 26 2026
Ansvarlig: John Zambrano, jomz@ringsted.dk
Pris: Gratis for kommunens folkeskoler

 

For hvem:
Alle folkeskoler i Ringsted Kommune tildeles hvert år timer til klassesamarbejde med Teknologiværkstedet. Teknologiværkstedet er for alle elever på alle klassetrin, hele klasser eller hold, kan benytte sig af undervisningen fra. Ud over samarbejdet med alle klassetrin i alle fag, er det også muligt, at Teknologiværkstedet underviser fagteams, klasseteams, ledelsesteams eller hvem I tænker, der skal boostes eller spares med i teknologier og/eller forståelsen af den.

 

Hvorfor vælge TEK-værkstedet?
Teknologiforståelse er ikke længere blot en valgfri færdighed, men en væsentlig nødvendighed for vores elevers fremtidige succes. Ved at integrere teknologiforståelse i undervisningen giver vi eleverne muligheden for at udvikle sig, innovere og tilpasse sig til den konstant skiftende digitale verden. Derfor må vi prioritere teknologiforståelse i skolen, så vi kan ruste vores elever til en digital fremtid.

Teknologiværkstedet råder over teknologierne 3D-printere, lasercutter, folieskærer, sublimeringsprint til tryk på kopper og tøj, Ozo-robotter (blokprogrammering), Micro:bit og Lego Spike Prime (blokprogrammering). Teknologiværkstedet under-støtter også Programpakken i Skoletube.dk (som alle folkeskolerne i kommunen er en del af), code.org, Scratch, OctoStudio, Thinkercad, ChatGPT og m.m.

 

Praktisk info:
Undervisningen tilrettelægges i tæt samarbejde med de lærere, som af ledelsen er blevet udpeget til at skulle have forløb med Teknologiværkstedet. Planlægningen af forløbet vil oftest tage udgangspunkt i det enkelte eller flere af fagenes kompetencehæfter, plus det emne, som er gældende for den periode, klassen samarbejder med Teknologiværkstedet i. Vi har mange ideer til hvordan alle fag i grundskolen kan arbejde sammen med teknologi og forstærke det enkelte fag, og kommer altid i mål med selv de skæveste ideer.

De timer, der vælges til brug for teams og lignende, kan være alt inden for teknologi og aftales og planlægges med de koordinerende parter fra skolen og teknologiværkstedet.

 

Et udpluk af eksempler på tidligere emner, skoler har afviklet:
ChatGPT og gysernovelleskrivning: Oplev spændingen med ChatGPT og gysernovellekreation! Dyk ned i en verden af gys, når klassen bruger ChatGPT til at skrive en uhyggelig gysernovelle. Efterfølgende bringes historien til live på Skoletube med skræmmende lydeffekter og stemningsskabende baggrundsmusik. Gys og gru venter lige om hjørnet!


Lasercutter og matematik: Eleverne vil blive introduceret til lasercutter-teknologien, som giver dem mulighed for at skære præcise former og mønstre. De vil udforske forskellige polygoner og lære om deres egenskaber såsom antal sider og vinkler. Gennem praktiske øvelser vil eleverne kunne eksperimentere med at skabe geometriske figurer og forstå forskellene mellem f.eks. trekant, firkant og sekskant. Dette vil give dem en dybere forståelse for geometri og matematiske koncepter. Samtidig vil de udvikle deres kreative og tekniske færdigheder gennem denne undervisning.


Tredje klasse arbejde med 3D-print og historie: Med udgangspunkt i historiefaget har vi været igennem et spændende forløb, hvor vi har arbejdet med design af 3D-tegnede pyramider. Eleverne startede med at undersøge pyramidernes historie og betydning i egyptisk kultur. Derefter dykkede vi ned i teknologiens verden og lærte at skabe 3D-tegnede modeller af pyramiderne på computeren. Eleverne eksperimenterede med forskellige designs og materialer for at skabe deres egne unikke pyramideprojekter. Til sidst præsenterede og delte eleverne stolt deres kreative værker med resten af klassen.

 

Hvor foregår undervisningen?
Placering af undervisningen afhænger af hvad der ønskes at arbejdes med. Emner som ChatGPT, SkoleTube-pakken, Lego-robotter og OZO-robotter kan med fordel foregå på egen skole, hvis ønsket. Hvis skolen har eget Teknologi-lokale kan undervisningen også foregå her. Undervisningen kan også med fordel foregår hos os på UngRingsted, Korsevænget 16, hvor vi kan facilitere alle førnævnte teknologier. Valg af placering af undervisningen aftales således individuelt.