Hvad er Grundlovsfesten?
Grundlovsfesten er en dag fyldt med aktiviteter, fællesskab og demokrati i øjenhøjde. Her samles elever fra 7. og 8. klasse til en oplevelsesrig dag, hvor I både kan deltage aktivt, blive inspireret og give jeres mening til kende.
Hvornår foregår det?
Grundlovsfesten finder sted den 4. juni 2026 kl. 10.00–14.00.
Hvor foregår det?
Dagen afholdes i Anlægget og ved Videns- og Demokratihuset, hvor der vil være aktiviteter både inde og ude.
Hvem kan deltage?
Alle elever fra 7. og 8. klasse er inviteret til at deltage.
Hvad kan man opleve på dagen?
Der vil være et bredt udvalg af aktiviteter og oplevelser, bl.a.:
Hvorfor skal man deltage?
Grundlovsfesten er ikke bare en sjov dag - det er også en dag, hvor vi sammen fejrer Grundloven og det demokrati, vi alle er en del af. Her bliver Grundloven gjort nærværende og i øjenhøjde, så den giver mening for jer som unge og i jeres hverdag.
Dagen giver jer mulighed for at opleve demokrati i praksis, møde andre unge og dele jeres holdninger, idéer og perspektiver. Jeres stemmer er vigtige, og de er med til at forme fremtidens børne- og ungepolitik.
Samtidig er Grundlovsfesten starten på en ny tradition, som vi skaber sammen. Ved at deltage er I med til at sætte retningen for, hvordan vi fremover fejrer demokratiet og giver plads til unges stemmer i Ringsted.
Hvordan hænger workshops sammen med dagen?
Workshopsene er en del af det forberedende arbejde op til Grundlovsfesten. Her har I mulighed for at arbejde med emner, som I senere kan tage med ind i dagens aktiviteter. Det er en fordel at have deltaget i en eller flere workshops, men det er ikke et krav for at være med.
Hvordan tilmelder man sig?
Tilmelding sker på mail til Matti på mamad@ringsted.dk og svar udbedes senest den 13. maj 2026.